|
|
|
5 vi ka'
li' -
Januar 2011 |
 |
|
Axel Lund Larsen,
bibliotekar |
|
|
|
|
1.
Jørgen Jensen:
Danmarks oldtid
bd. 1 - 4 |
|
For nogle år
siden brugte jeg en
vinter på at læse Jørgen
Jensen: Danmarks oldtid,
bind 1 -
4. Efter min
vurdering det ultimative
værk om vores tidligste
historie fra istiden til
vikingetiden.
Værkets afsnit er opbygget
på den måde, at læseren
først får en overordnet
introducerende gennemgang af
perioden der beskrives i det
følgende kapitel. Her får
læseren en beskrivelse af de
relationer det daværende
danske land havde til
omverdenen - det vil sige de
sydeuropæiske lande. Her var
civilisationen
længere fremme. Handelslivet
var mere fremskredent. Mønt
og skrift var udviklet. Og
alligevel er det tydeligt,
at at der var forbindelser
mellem danerne og de
sydeuropæiske folk. Så
følger en mere detaljeret
gennemgang af de danske
forhold og de arkæologiske
fund sættes ind i den rette
sammenhæng.
|
I
første bind får vi
beretningen om
dengang de første
rensdyrjægere kom
til Danmark. De
fulgte efter
rensdyrene
efterhånden som
isbræen trak sig
tilbage. En dag
havde jeg et ærinde
i Rudbjerg og kom
kørende ad
Rudbjegvej forbi
Sølbjerghøj. Det var
en klar og kold dag
i februar og
profilerne i
landskabet stod
meget skarpt. I
det øjeblik stod |
|
det
helt klart for mig,
at præcis sådan må
det have set ud da
rensdyrjægerne kom
vandrende langs
skellet ved
Sølbjerghøj. I dag
ved vi, at netop
egnen heromkring var
hjemsted for de
første beboere i
det, der skulle
blive til Danmark.
De etablerede
bopladser netop ved
Sølbjerghøj og i
Nakskov på det vi kender
som
Krogsbølle-området. |
 |
|



|
|
2.
Bodanis, David:
E=mc2
Flagga, Malene: Stjernedrømme |
|
Ganske vist
er jeg hverken astronom
eller matematiker. Men det
forhindrer ikke, at jeg
synes det er utroligt
spændende at læse om
universets historie. Jeg har
parallellæst to bøger hen
over sommeren: David Bodanis:
E=mc2 og Malene Flagga:
Stjernedrømme. Bodanis
kalder sin bog for en
biografi om verdens mest
berømte ligning - nemlig
Einsteins ligning der
beskriver den specielle
relativitetsteori. Hvert
enkelt led af ligningen
gennemgås historisk. På den
måde får man en fin
forståelse for de begreber,
der indeholdes i ligningen.
Eksempel: E = energi. Det vi
i dag forstår ved
energibegrebet er meget
langt fra tidligere tiders
forståelse. Det skal man
læse bogen for at forstå. Et
andet eksempel: tegnet = er
et grafisk tegn der
beskriver ligheden mellem to
sider. Hvorfor ser dette
tegn ud som det gør? Læs
bogen - den er
underholdende. Bogen
fortæller også historien om
tilblivelsen af verdens
første atombombe - netop ud
fra Einsteins ligning.
Parallelt med denne bog
læste jeg Malene Flagga:
Stjernedrømme. Kosmologi fra
Babylon til det ydre rum. En
meget underholdende
historisk gennemgang af
kosmologiens historie fra de
første tænkere og
videnskabsfolk til nutidens
ditto. Forfatteren er en
udmærket formidler af sit
stof - man kan mærke at hun
er vant til at henvende sig
til et publikum som
foredragsholder. I bogen
møder vi også Einstein - og
så giver det mening at læse
de to bøger samtidig. |

 |
|
3.
Vinn Nielsen, Bent: Et liv i
almindelighed |
|
Bent Vinn
Nielsen. Dansk forfatter -
født i Vendsyssel - i dag
bosiddende i Nykøbing F. Har
også boet i Kastager på
Vestlolland. Bent Vinn
Nielsen har altid noget på
hjerte i sine bøger. Han har
måske ikke fået et egentligt
folkeligt gennembrud - og
det er min fornemmelse, at
det ønsker han nok heller
ikke. Hans seneste roman Et
liv i almindelighed er god
at læse. Hovedpersonen er
Skat Enevoldsen, 95 år og
bor på plejehjem. Hovedet er
der ikke noget i vejen med.
Han har en besøgsven der ved
hvert besøg medbringer en
båndoptager. Romanen former
sig så på den måde, at Skat
Enevoldsen fortæller sit livs
historie til båndoptageren -
ingen sidebemærkninger fra
forfatteren. Men man
fornemmer alligevel, at
forfatteren får sine egne
holdninger og betragtninger
med i fortællingen. Jeg
synes jeg kan mærke, at Skat
Enevoldsen er en slags alter
ego for forfatteren. Han vil
med sig selv fortælle en
historie om en egn - et liv.
En teknik han har brugt
flere gange i sit
forfatterskab. Tænk blot på
Realiteternes verden. En
bidsk og sarkastisk
beretning om Nakskov i den
periode efter lukningen af
skibsværftet, hvor egnen
blev hjemsøgt af
lykkeriddere og fidusmagere.
Gamle nakskovitter kan sætte
navn på flere af bogens
personer. |
 |
|
4.
Oscar Peterson:
A Night
in Vienna |
|
Anbefaling:
En mørk og kold vinteraften
med god varme i brændeovnen
er det rigtig godt at sætte
sig til rette i den gode
stol og sætte en DVD i
afspilleren: A night
in Vienna. Det er jazz i
verdensklasse med Oscar
Peterson's kvartet med
Niels-Henning Ørsted
Pedersen på bas. På guitar
spiller Ulf
Wakenius og ved trommerne
sidder Martin Drew. Og
ved flyglet sidder
selvfølgelig Oscar Peterson.
Han er på
optagelsestidspunktet en
ældre herre og alligevel kan
han holde fast i
musikken. Optagelsen er fra
Theofili Hansens koncertsal
i Wien - vi kender den fra
nytårskoncerterne i TV
nytårsdag. Det er en
fremragende optagelse med
ypperlige nærbilleder af de
medvirkende musikere.
Specielt synes
jeg optagelserne af
Niels-Henning Ørsted
Pedersens basspil er
facinerende. Hans fingre var
ikke egnede til at spille
bas og alligevel udviklede
han sin helt egen spillestil
som bragte ham frem blandt
de førende i verden. |
 |
|
5. Staalesen,
Gunner: 1900 Morgenrøde
1950 High Noon
1999 Aftensang |
|
En af mine
meget store læseoplevelser
var den norske forfatter
Gunner Staalesens trilogi om
Bergens historie gennem det
tyvende århundrede: 1900
Morgenrøde - 1950 High Noon
- 1999 Aftensang.
Forfatteren er kendt for
sine kriminalromaner med
privatdetektiven Varg Veum
som gennemgående figur.
Med
trilogien har han bevæget
sig
over i en anden genre. En
historisk beretning om livet
i Bergen gennem et
århundrede der bygger på
omfattende research. Vi
følger flere generationer af
byens borgere gennem
århundredet - og så
fornægter kriminalforfatteren sig
alligevel ikke. Der sker et
mord nytårsaften 1899. Et
mord der ikke bliver
opklaret. Gennem de tre
bøger oplever vi livet i
byen på godt og ondt. Især
synes jeg, beskrivelsen af
den tyske besættelse af
Norge står stærkt. Mordet,
som er begået nytårsaften
1899 dukker op tid efter
anden. De kriminalfolk, der
først var på sagen afløses
efterhånden af nye som ikke
har det
samme førstehåndskendskab
til sagen. Nye generationer
kommer til, og sagen glider
mere og mere i baggrunden.
Forfatteren gør så et
kunstgreb: i sidste del af
tredje bind dukker en person
op: Varg Veum. Og på baggrund af
dokumenterne i sagen giver
han et bud på sagens rette
sammenhæng. På den måde sluttes ringen i
forfatterskabet. Flere
gange, når jeg har anbefalet
trilogien til en låner, har
jeg givet det råd først at
læse en af forfatterens
kriminalromaner - gerne en
af de tidlige. På den måde
får man et kendskab til
"tonen" i trilogien. |



|
|
|
|
|