|
|
|
Pressemeddelelser |
 |
Bogsalg
på
biblioteket
i Søllested
1. + 2.
februar kl. 14.00 -
18.00
|
 |
Der afholdes bogsalg på det nu nedlagte bibliotek i Søllested. Det sker
onsdag d. 1. februar og torsdag d. 2. februar - begge dage i tidsrummet 14.00 -
18.00.
Søllested Bibliotek blev nedlagt ved årets
udgang og skolebiblioteket vil snart kunne råde over hele lokalet, men forinden
skal der afholdes bogsalg.
De tilbageværende biblioteker i Lolland
Kommune har ikke plads til alle de bøger, som hidtil har stået på de afdelinger,
som nedlægges. De pæneste eksemplarer er blevet overflyttet men i vid strækning
kun for at erstatte udslidte eksemplarer på Nakskov Bibliotek og Maribo
Bibliotek, hvor bøgerne generelt har haft langt flere udlån end på de mindre
biblioteker.
I Søllested overtager skolebiblioteket
desuden en stor del af bøgerne, men selvfølgelig først og fremmest børnebøgerne
samt den del af faglitteraturen, som egner sig til skolebrug.
Tilbage er der en stor rest af
voksenlitteratur - først og fremmest romaner. Disse er der nu mulighed for at få
fingrene i. Med bogsalget den 1. og 2. februar bliver der sat endelig punktum
for Søllested Bibliotek.
OBS: Der afholdes
ekstraordinært bogsalg på Nakskov Bibliotek i dagene
16. - 20. marts 2012
|
|
|
Spørgsmål og kommentarer
til denne side sendes til:
Alfred Christensen,
Informationsmedarbejder -
alfch@lolland.dk
(el.
benyt:
Mailformular) |
|
|
|
|