Det begyndte med en henvendelse til Kaj Munks mindefond fra bestyrelsen for Maribo private Realskole i 1961. Der var tale om en ombygning af skolen, og man kunne tænke sig at få en ny morgensangssal udsmykket med motiver fra Kaj Munks digtning.

Fondets stilling til denne anmodning var ikke ubetinget positiv, idet man så vidt vides fra fondets side ønskede at skolen selv, måske støttet af byrådet, ydede bidrag til den ønskede ombygning og udsmykning. Sagen gik efter længere tid i sig selv igen, idet ombygningen blev opgivet, og skolebestyreren flyttede fra Maribo til en anden stilling. Undertegnede kunstner havde dog forinden haft kontakt med lederen af skolen og udarbejdet nogle førstehånds skitser, som der selvfølgelig herefter ikke var brug for.

4-5 år gik og inden for denne periode besluttede byrådet at bygge et nyt Stiftsbibliotek i forbindelse med erhvervelsen af gården “Idasminde” i Maribos østlige udkant. Ved at høre om denne plan fandt kunstneren, der stadig var interesseret i en Kaj Munk udsmykning, at det her ville være på sin plads at opsætte en dekoration med emner fra Kaj Munks liv og virke.  Kaj Munkfondet var ikke utilbøjelig til at støtte arbejdet, men måtte dog først se skitser udarbejdet, endda ret udførlige, før man kunne tage endelig stilling til sagen. Kunstneren begyndte i 1967 at udarbejde skitser, og de blev endelig godkendt.

Imidlertid gjorde kreditstramning og store offentlige udgifter i november samme år, at planen om byggeriet i lang tid blev taget af bordet. I medens havde kunstneren arbejdet med udførlige skitser, og Kaj Munkfondet havde lovet at betale udsmykningen. Sagen trak i langdrag, og der blev jævnlig ført rådslagninger mellem dr. theol. Niels Nøjgård, som repræsenterede Kaj Munkfondet og fru Grethe Råhauge fra biblioteksudvalget sammen med overbibliotekar Georg Heilskov.

Det så sort ud for bibliotekets opførelse, og da den sum Kaj Munkfondet ville bevilge ikke kunne holde for længere tid, efterhånden som priserne steg, var man i fondets bestyrelse ved at blive utålmodig.

På et tidspunkt, da det så aller mest håbløst ud med byggeriet, blev det drøftet om udsmykningen  midlertidigt kunne anbringes i den nye byrådssal, hvor Stiftsbiblioteket før havde haft til huse. Det kunne lade sig gøre, men var langt fra en ideel løsning. Dog havde Kaj Munkfondet givet sin tilladelse hertil på betingelse af at udsmykningen, når biblioteket en gang  blev bygget, skulle overføres hertil.

Men endelig en dag blev der givet grønt lys, og opbygningen af det nye hus blev påbegyndt. Maleren havde på et ret tidligt tidspunkt haft forhandlinger med husets arkitekt, Åge Madsen, Køge. Efterhånden som arbejdet skred frem, arbejdede maleren på sit atelier i Stenlille med selve udsmykningen, som i løbet af sommeren 1970 blev opsat og færdiggjort i den store udlånssal. Biblioteket blev indviet den 31. oktober 1970.

Om selve udsmykningen er der ikke mere at sige, den skulle jo kunne gøre rede for sig selv ved betragtningen. Billedfrisen på den østlige væg er blevet til på grundlag af fotografier og malerens erindring om de skuespilleres masker han har set, uden at der dog er tilstræbt lighed med de pågældende skuespillere.

Billedet kan ses i bibliotekets udlånssal og fra venstre sidder:

Henrik Bentzon som Johannes i  “Ordet”.

Gunnar Lauring som  Henrik d.8. i “Cant”.

Poul Reumert som Herodes, Bodil Ipsen som Cleopatra og Johs. Poulsen som     Cæsar Antonius i “En Idealist”.

Herefter Mogens Wieth som Grundtvig i “Egelykke” og længst til højre Holger Gabrielsen som professor Mensch i  “Han sidder ved Smeltediglen”.

Dekorationen på den vestlige endevæg (Se billedet i toppen) viser episoder fra Kaj Munks liv:  Med en flammende, rød himmel, symbol på en verden i krig, står Kaj Munk ene i mordnattens sne og mørke. Ved hans venstre side med hatten ned i panden står den feje morder med revolveren i lommen tilskyndet til ugerningen af værnemagten i den grønne uniform. Denne figur har fra flere sider været kritiseret, nogle har ønsket den væk fra billedet, men maleren har ikke villet fjerne den, fordi den giver hele fremstillingen mening. Muligvis fremkalder den irritation hos nogle, men endelig er den et motiveret farvemoment til den røde baggrund. Forrest Kaj Munk som sjælesørger, læsende en salme - han havde ikke sangstemme - for den gamle syerske, hvortil kunstneren havde benyttet sin moder som model, og længst til højre står digteren ved sin skrivepult. - På Kaj Munks højre side står hans plejeforældre fra Opager, på baggrund af en frodig, gylden busk, symboliserende den kærlighed og taknemmelighed Kaj Munk nærede for dem. Over denne gruppe Landet kirke, hvor Kaj Munk blev ordineret som præst. Helt til venstre, den lille, landlige skolestue med Kaj Munk som den ivrige og utålmodige elev med fingeren i vejret.

Uden en enestående og beredvillig hjælp fra Kaj Munks regenskammerat og ven, dr. theol Niels Nøjgård med hensyn til oplysninger om alt hvad der havde med Kaj Munk at gøre, endvidere et stort billedmateriale stillet til min rådighed, havde det ikke været muligt at udføre denne opgave, og jeg vil gerne her udtrykke min hjerteligste tak for denne hjælp og venskab gennem mange år.

Poul Henrik Jensen